Category Archives: After taking ellaOne®

P-piller efter ellaOne®

Brug altid en pålidelig barriereprævention såsom kondomer, indtil du får din næste menstruation.
Opstart på P-piller Fortsat brug af P-piller
Hvis du ønsker at starte på en almindelig prævention efter brug af ellaOne®, kan du gøre det, men du skal også bruge kondom indtil næste menstruation. ellaOne® kan gøre regelmæssige hormonelle præventionsmidler, f.eks. p-piller og plastre, midlertidigt mindre effektive. Hvis du i øjeblikket tager hormonel prævention, skal du fortsætte med at bruge den som sædvanlig, efter at have taget ellaOne®, men sørg for at bruge kondom, hver gang du har sex, indtil du får din næste menstruation.

Red condom with  packings isolated on white

Hvordan ved jeg, om det virkede?

Du ved, om ellaOne® har virket, når din næste menstruation starter. De fleste kvinder får en normal menstruation på det forventede tidspunkt, efter de har taget ellaOne®. Nogle kan dog få deres menstruation senere eller tidligere end normalt

Hvis din menstruation udebliver i mere end 7 dage, eller er usædvanlig let eller usædvanligt kraftig, eller hvis du oplever symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning eller brystspænding, eller hvis du er i tvivl, om du kunne være gravid, skal du bruge en graviditetstest.

Gravid efter ellaOne®?

Hvis du ved et uheld har taget ellaOne® under graviditeten, eller er blevet gravid på trods af, at du har taget ellaOne®, er HRA Pharma (licensindehaveren til ellaOne®) interesseret i at modtage mere information om din graviditet. Oplysningerne er anonyme for at bevare din fortrolighed. Du kan indberette oplysninger på www.hra-pregnancy-registry.com, eller bede din læge om at gøre det for dig. Du rådes kraftigt til at kontakte din læge så tidligt som muligt under din graviditet.

 

Kan ellaOne® give bivirkninger?

Som al anden medicin kan ellaOne® forårsage bivirkninger, selvom det ikke er alle, der får dem.

De hyppigst rapporterede bivirkninger var hovedpine, kvalme (utilpashed), mavesmerter og smertefulde menstruationer. Disse er også mulige tegn på graviditet. Hvis din menstruation udebliver, eller menstruationen er lettere eller kraftigere end normalt, og du oplever sådanne symptomer efter at have taget ellaOne®, skal du tage en graviditetstest.

Hvis du får bivirkninger, så kontakt din læge eller apoteket.