Category Archives: Before taking ellaOne®

Hvad du skal fortælle på apoteket

Nedenfor vises en liste over lægemidler og lidelser, som du skal oplyse på apoteket, før du tager ellaOne®:

  • Leversygdom. ellaOne® anbefales ikke til kvinder med svær leversygdom
  • Svær astma
  • Visse lægemidler til behandling af epilepsi (phenytoin, fosphenytoine, phenobarbital, primidon, carbamazepin, oxcarbazepin)
  • Visse lægemidler til behandling af HIV-infektion (ritonavir, efavirenz, nevirapin)
  • Visse lægemidler til behandling af bakterieinfektioner (f.eks. rifampicin, rifabutin)
  • Naturlægemidler, der indeholder perikon (Hypericum perforatum), der anvendes mod depression eller angst
  • ellaOne® bør ikke anvendes sammen med nødprævention, der indeholder levonorgestrel
  • Hvis din menstruation er forsinket, eller du har symptomer på graviditet (tunge bryster, morgenkvalme), kan du allerede være gravid

Hvad er ellaOne® ikke

IKKE en almindelig præventionsmetode

Du må ikke bruge ellaOne® som en almindelig præventionsmetode. Nødprævention er en nødløsning til forebyggelse af graviditet og må kun bruges lejlighedsvis.

IKKE en prævention til fremtidigt samleje

Hvis du har ubeskyttet sex igen efter at have taget ellaOne®, vil den ikke forhindre dig i at blive gravid. Du skal benytte en barrieremetode, f.eks. kondomer, hver gang du har sex, indtil din næste menstruation. Hvis du tager p-piller, skal du fortsætte med at bruge dem som normalt, fra og med dagen efter indtagelse af ellaOne®. Sørg for også at bruge kondom, hver gang du har sex, indtil din næste menstruation.

Bruges IKKE til at forårsage abort

ellaOne® virker ved at forsinke ægløsningen. Hvis du er gravid, er det for sent at tage nødprævention, fordi den virker ved at forhindre opstarten af en graviditet. Du skal derfor ikke tage ellaOne®, hvis du allerede er gravid.

ellaOne® påvirker ikke din fertilitet

Hvis du ønsker at have sex efter, at du har taget ellaOne®, skal du bruge en barriereprævention (kondom), indtil din næste menstruation. Dette skyldes, at din fertilitet kan komme tilbage meget hurtigt.

 

Hvad er ellaOne®?

  • ellaOne® er nødprævention, der kan forhindre en graviditet efter ubeskyttet sex, eller hvis din præventionsmetode ikke virkede
  • ellaOne® er effektiv, når det er vigtigst, fordi den kan forhindre en graviditet, selv når du er ved at få ægløsning – hvilket er, når din risiko for at blive gravid er størst. Ca. 2 ud af 100 kvinder, der tager ellaOne®, vil blive gravide
  • ellaOne® virker ved at forsinke ægløsning.  Så på det tidspunkt, hvor et æg frigives (ægløsning), vil sædcellerne inde i dig ikke længere være i stand til at gøre dig gravid
  • Hver ellaOne® tablet indeholder 30 mg ulipristalacetat
  • ellaOne® er let at tage – det er én tablet, der skal tages så hurtigt som muligt
  • ellaOne® skal tages så hurtigt som muligt, dog senest 5 dage (120 timer) efter det ubeskyttede samleje eller præventionssvigt
  • ellaOne® er beregnet til kvinder i den fødedygtige alder
  • ellaOne® kan tages når som helst i din cyklus