Du kan godt fortsætte med at tage p-piller efter indtagelse af ellaOne, men de er måske ikke så effektive indtil næste menstruation. Du bør derfor bruge kondom eller pessar indtil, da ellaOne kan påvirke effekten af din hormonelle præventionsmetode (inkl. p-plaster og p-ring) under cyklussen.
Når du har haft din menstruation, kan du slappe af og bruge din normale præventionsform under næste cyklus – husk blot at bruge den rigtigt! Hvis du går mere end 7 dage over, hvis din menstruation er anderledes end normalt eller du oplever tegn på graviditet, bør du overveje at tage en graviditetstest.
Var dette en hjælp?
Hvis du ikke tidligere har taget p-piller, men gerne vil begynde med denne form for prævention, bør du tale med en gynækolog/jordemoder eller apoteker. De kan rådgive dig om de forskellige typer og hvornår i cyklussen det er bedst at begynde.
Uanset om du begynder at tage p-piller som en ny form for prævention, bør du stadig bruge kondom (eller anden barriereprævention) indtil næste menstruation, da ellaOne kan påvirke effektiviteten af normale præventionsmidler indtil slutningen af menstruationscyklussen.
Var dette en hjælp?
Ja. Du kan godt dyrke sex efter at have taget fortrydelsespillen, men du bør bruge barriereprævention (kondom eller pessar) indtil din næste menstruation. Selv hvis du bruger anden hormonel prævention (såsom p-piller eller p-plaster), bør du bruge barriereprævention, da din normale præventionsmetode kan være påvirket.
Dette fordi fortrydelsespillen kun er effektiv overfor én gang ubeskyttet sex og ikke beskytter mod graviditet, hvis du dyrker sex igen efter at have taget pillen.
Var dette en hjælp?
ellaOne® kan købes i håndkøb på apoteket eller online på apotekernes hjemmesider.
Var dette en hjælp?
Spørg efter Golden Shield
ellaOne® (ulipristalacetat) 30 mg filmovertrukket tablet. Virkning: Nødprævention til forebyggelse af graviditet efter ubeskyttet samleje el. svigt af præventionsmetode. Dosering: 1 tablet tages hurtigst muligt og ikke senere end 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje el. svigtende præventionsmetode. Ved opkastning inden for 3 timer efter indtagelse af tabletten, tages en ny tablet hurtigst muligt.
Advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes som almindelig prævention. Ved brug af hormonbaseret prævention skal brugen af dette fortsætte, efter ellaOne er indtaget, og der skal bruges kondom v. samleje frem til næste menstruation. Må ikke anvendes v. overfølsomhed over for ulipristalacetat el. et hjælpestof. Må ikke anvendes v. symptomer på graviditet el. af personer med svær astma el. alvorlig leversygdom. Må ikke tages sammen med nødprævention indeholdende levonorgestrel. Indeholder lactose, kontakt lægen før brug, hvis du ikke tåler visse sukkerarter. Tal med lægen el. apotekspersonalet, hvis du tager (el. for nylig har taget) medicin til behandling af epilepsi, tuberkulose, hiv, svampeinfektioner el. naturlægemidler indeholdende perikon. Kør ikke bil el. betjen maskiner v. svimmelhed, døsighed, sløret syn og/el. manglende koncentration efter brug af ellaOne. Graviditet: Bør ikke anvendes under graviditet el. ved mistanke om graviditet. Kontakt lægen, hvis du bliver gravid efter at have taget ellaOne. Amning: Undlad amning i én uge efter brug af ellaOne; brug af brystpumpe anbefales for at opretholde mælkeproduktionen, men modermælken skal kasseres.
Bivirkninger: Almindelige: Kvalme, mavesmerter el. ubehag, opkastning, smertefuld menstruation, bækkensmerter, ømhed i brysterne, hovedpine, svimmelhed, humørsvingninger, muskelsmerter, rygsmerter, træthed. Ikke almindelige: Diarré, halsbrand, luft i maven, tør mund, usædvanlig el. uregelmæssig kraftig/længerevarende menstruation, præmenstruelt syndrom, vaginal irritation el. udflåd, nedsat el. øget sexlyst, hedeture, appetitændringer, følelsesmæssig forstyrrelse, angst, ophidselse, søvnbesvær, søvnighed, migræne, synsforstyrrelser, influenza, akne, hudlæsioner, kløe, feber, kulderystelser, alment ubehag. Sjældne: Smerter el. kløe i kønsorganerne, smerter v. samleje, brist af cyste på æggestok, usædvanligt svag menstruation, manglende koncentration, svimmelhed, rysten, desorientering, besvimelse, usædvanlig fornemmelse i øjet, rødt øje, lysfølsomhed, tør hals, smagsforstyrrelser, allergiske reaktioner (fx udslæt, nældefeber el. hævelser i ansigtet), tørst.
Pakninger og priser: 1 tablet. Se dagsaktuel pris på www.medicinpriser.dk. Læs indlægssedlen grundigt inden brug. Repræsentant: Perrigo Sverige AB. Baseret på produktresumé 16-02-2022.
Indlægssedlen skal altid gennemlæses omhyggeligt. Sundhedsoplysningerne på hjemmesiden fungerer som ren oplysning og erstatter ikke samtaler med sundhedspersonale. Alle beslutninger om patientens sundhed skal foretages i samråd med sundhedspersonalet, der kender den enkelte patients individuelle behov. Denne indlægsseddel blev senest ændret 02/2022.
Perrigo Danmark A/S
Perrigo Danmark A/S
Slotsmarken 18
DK-2970 Hørsholm
27.07.2023
Change Settings